Følg

Stamdata - Forum

Forum-funktionen er en god måde at kommunikere internt med feks. grupper. Funktionen bygger på samme rettighedssystem som adgangen til Speedadmin.

Dvs. der oprettes grupper, grupperne tildeles rettigheder og medlemmer tildeles til grupperne.

Vil man oprette et faggruppeforum, er det vigtigt først at oprette en rettighedsgruppe under Stamdata – Rettigheder (eks. guitar), og melde de respektive brugere (guitarlærere) ind i gruppen.

Grupper

Her oprettes hovedgrupper i Forum eks. Faggruppeforum. Husk også at tildele Rettighedsgruppe til Forumgruppen ved at trykke på "+". Det er kun medlemmer af de tildelte rettighedsgrupper der vil kunne se gruppen og dens fora.

Forum.

 Her oprettes de forskellige fora, og det angives i hvilken gruppe Forummet skal ligge i. Ved at trykke på "+" angives hvilke rettighedsgrupper der skal have henholdsvis Læse-, Skrive-, Opret- og Slet adgang.

Endelig er det også muligt at administrere hvilke elever/lærer/brugere der skal abonnere på det enkelte forum. Er man abonnent modtager man en mail når der oprettes en ny tråd i et forum.

 

Global Grupper/Forum

Ønsker man at kunne kommunikere eksternt med andre Speedadmin-skoler vil dette være muligt ved oprettelse af en global gruppe og derefter Forum. 

 

 

Globalt Forum

For at kunne se det globale forum, skal rettighedsgruppen have rettigheden "Se SpeedADMIN forum". Denne rettighed giver adgang til de globale fora.

Oprettelse af et Globalt forum foregår principielt som ved de lokale fora, men har fået sit eget afsnit under Stamdata – Global Forum.

Vælges der Grupper, kan der oprettes Nye overordnede grupper. Klikkes der efterfølgende på + kan man tildele de globale rettighedsgrupper der har rettigheden Se SpeedADMIN Forum.

Det er den superbruger der opretter det Globale Forum der vælge hvilke brugere der skal kunne se Forum Gruppen, med andre er det den der opretter Gruppe og Forum der administrerer det.

Oprettelse af de forskellige Fora under de oprettede Grupper, foregår ligesom med de lokale, blot med den forskel at det er de Globale Rettighedsgrupper der kan tildeles adgang til de oprettede Fora.

Der er for de Globale Fora de samme muligheder for vedhæftning af filer osv.

 

Guide til oprettelse af grupper og Fora > Klik her 

 

Du er velkommen til at kontakte Speedadmin supporten for hjælp til denne opsætning.

 

 

 

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.
Drevet af Zendesk